Skab magiske smagsøjeblikke
Hey kaffeelsker!
Velkommen til vores kreative opskriftunivers – en legeplads for dig, der elsker at eksperimentere med smag og skabe lækre drikkeoplevelser med kaffe i hovedrollen.
Her kan du lege, mikse og trylle – med nemme og inspirerende opskrifter, hvor alle kan være med.
KAFFEBØNNER
Har du også bare lyst til en enkel kop kaffe? Du ved, sådan en helt klassisk kop - sort og med fuld power på smagen, eller måske med et skvæt mælk til at runde kanten af. Så er vores serie af helbønner lige noget for dig! Her finder du fire smagfulde kaffevarianter med hver sin personlighed, omhyggeligt udvalgt fra nogle af de bedste kaffeområder i verden. Perfekt til snakkesaglige eller eftertænksomme kaffeøjeblikke!
KOFFEINFRI
Et roligt kaffeøjeblik
Nogle gange er det ikke styrken, men balancen, der tæller. Her får du den fulde kaffeoplevelse – bare uden koffein.
Glæd dig til sødmefulde noter af mælkechokolade og karamel, en let nøddeagtig aroma og en dejlig, lang eftersmag. Blød, behagelig og rund, præcis som en god kop kaffe skal være… Mmm!
Perfekt til både sort kaffe, en cremet cortado eller din stempelkande på en søndag eftermiddag, når du hellere vil koble af end at komme op i gear…
SUPREME
Et uimodståeligt kaffeøjeblik!
Vi har sammensat disse premium Arabica-bønner fra Etiopien, Colombia og Brasilien og ristet dem med omhu.
Du får en hel symfoni af smagsoplevelser i de cremede noter af karamel, hasselnød, og mørk chokolade. Et godt valg, hvis du er til en flot, mørk kaffe, eller når du har brug for lidt ekstra forkælelse.
GOURMET
Kaffeøjeblikke, der gerne må trække lidt ud
Gourmet-bønnernes smagfulde noter af søde frugter, honning og brændte mandler forkæler dine smagsløg, og du får fornøjelsen af en blød, balanceret og elegant kaffe med en lang, god eftersmag.
Bønnerne er 100% Arabica, nøje udvalgt fra Sydamerika og Afrika.
ØKOLOGISK
Et dejligt kaffeøjeblik, lige nu og lige her!
Denne certificerede kaffe har rige noter af mørke frugter, et strejf af lime og en finish af mælkechokolade og hasselnødder. Bønnerne har vi udvalgt nøje hos nogle af de mest dedikerede farmere i verden og ristet dem med omhu.
Du vil opleve en fyldig og blød kop kaffe med en dejlig friskhed - lige til at blive glad i låget af.
CREMA
Et stemningsfuldt kaffeøjeblik!
Denne blend har vi udviklet ved at sammensætte særligt udvalgte kaffebønner fra primært Sydamerika og ristet dem med kærlighed på vores risteri i Aarhus.
Du vil opleve delikate smagsnoter af røde bær, nødder og karamel folde sig ud i selskab med en afrundet fedme og en tilpas bitterhed. Vi tror faktisk ikke, der er grænser for, hvor mange fantastiske snakke og smil på læben man kan få i et godt kaffeøjeblik.
ESPRESSOBØNNER
Er du klar til at vågne op? Til at komme ud af fjerene og op af sofaen af energi og ren begejstring? Så er vores espressobønner perfekte til dit kaffeøjeblik! Vores espressovarianter er nøje sammensat af karakterfyldte bønner og mørkristet til perfektion for en intens og kraftfuld smagsoplevelse, der har det med at smage af en kop mere.
Double Roast
Et intenst og kraftfuldt kaffeøjeblik!
Med denne espresso har vi haft fokus på at skabe en eksplosion af smagsindtryk til dit kaffeøjeblik. Du får en raffineret og kraftfuld kaffe med en tyk crema og noter af kakao, hasselnødder og chokolade.
Bønnerne har vi udvalgt til dig i nogle af de fineste kaffeområder i verden, blandt disse Guatemala, Brasilien og Kenya. Ovenikøbet har vi givet dem en ekstra mørkristning, så vi er helt sikre på at få dig op af sofaen.
Mørk Crema
Unikke kaffeøjeblikke!
Inspireret af små og unikke kaffebarer i byen har vi udviklet denne Black Gold espresso med specialudvalgte Arabicabønner fra Afrika og Latinamerika. På vores risteri i Aarhus har vi mørkristet dem til perfektion, og du får delikate smagsnoter af chokolade, frugt og ristede nødder med en tilpas afstemt tørhed.
Læn dig tilbage og nyd et uovertruffent kaffeøjeblik i selskab med denne lækkerbisken.
INSTANT CREMA
Mindeværdige kaffeøjeblikke
Vi synes, du skal snuppe der her Crema Instant med ud i verden og skabe minder for livet… eller hvis det en dag bare skal gå lidt ekstra hurtigt derhjemme, og det skal jo nogle gange.
Den er behageligt mellemriset og har en intensitet på 6. Du får en lækker crema på toppen samt en fyldig og cremet smag.
Reklamation
Ved reklamation, fejl og mangler ved et købt produkt fra BKI foods bedes du kontakte os via formularen nedenfor. Du kan læse mere om vores salgs- og leveringsbetingelser ift. reklamation længere nede på siden.
Vi svarer på alle ansøgninger inden for 3 uger.
BEMÆRK
Når du har indsendt din reklamation, skal du sende produktet ind, som reklamationen omhandler til BKI foods på følgende adresse:
Michael Dresens Vej 6, 8270 Højbjerg.
BKI refunderer naturligvis din udgift til porto, hvorfor du også skal indtaste dit kontonummer i formularen nedenfor.
SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER IFT. REKLAMATION
Køber har pligt til straks at kontrollere produktet/ydelsen ved dets modtagelse med henblik på at kontrollere eventuelle mangler, uoverensstemmelser eller lignende.
Køber skal inden for en periode på 14 dage efter at have modtaget produktet/ydelsen skriftligt overfor BKI foods a/s gøre opmærksom på eventuelle mangler eller uoverensstemmelser. Køber er i alle tilfælde af mangler forpligtet til at reklamere overfor BKI foods a/s straks efter, at manglen er konstateret eller burde være konstateret.
Køber mister adgangen til at påberåbe sig mangler ved produktet/ydelsen, som køber har eller burde have opdaget, såfremt reklamation ikke sker i henhold til ovenstående.